Selvom det genetiske potentiale hos dyr fra DanAvl er højt, så kræver det godt management at udnytte dette potentiale fuldt ud.
DanAvl-Omsætterne tilbyder rådgivning omkring indkøb, modtagelse og indslusning af avlsdyr til især nye kunder.
DanAvl-KS-selskaberne tilbyder rådgivning omkring bestilling og køb af sæd – og om optimal udnyttelse af sæden i besætningerne.
Rådgivningen ydes af kompetente og professionelle fagfolk, som kender til og holder sig opdateret om DanAvl og DanAvls produkter og serviceydelser. Rådgivningen tager altid udgangspunkt i dine individuelle behov og forudsætninger og kan ske enten via telefon eller et konsulentbesøg.
Generel produktionsrådgivning kan du få hos de lokale svinerådgivningskontorer. Omfang af og pris for individuel rådgivning aftales direkte mellem dig og den pågældende rådgiver, du vælger at samarbejde med.
Se lokale svinerådgivningskontorer