Duroc (DD)
DanAvl har i dag den største population af renracede Duroc i Europa. Dansk Duroc klarer sig godt som faderrace i kombination med LY/YL-søer.

I Danmark er der en lang tradition for at bruge Duroc-ornen som faderrace og LY/YL-søer som mødre til slagtesvin. Ved denne treracekrydsning får svineproducenterne fuld udnyttelse af krydsningsfrodigheden og optimale produktionsresultater, høj kødprocent og god kødkvalitet.
For eksempel har slagtesvin efter dansk Duroc en daglig tilvækst, som er omkring 100 gram større end slagtesvin efter Pietrain-orner.