DanAvl administreres af Videncenter for Svineproduktion (VSP), som har en folkevalgt bestyrelse bestående af svineproducenter udpeget af Danske Slagterier, Dansk Landbrug, Danske Svineproducenter og fritvalgte producenter. Dermed er DanAvl de danske svineproducenternes eget avlssystem.

DanAvl er et åbent system, hvor alle DanAvl-aktører er forpligtede til at følge et fælles regelsæt, der er fastlagt af VSP. Alle aktører, der er involveret i avlsarbejdet har indgået aftale med VSP. Systemet er åbent for alle, der kan leve op det fælles regelsæt. Denne åbenhed sikrer en sund konkurrence mellem de forskellige DanAvl-aktører, og er en af grundstenene i DanAvl-systemets store succes. Den interne konkurrence i systemet presser alle til at yde det optimale.

Udover selve avlsarbejdet varetages markedsføring, salg og distribution af avlsmateriale ligeledes af systemets aktører.

 


Avlsledelsen fastlægger avlsmål, betingelser og regler for avl og opformering.
Avlsledelsen består af bestyrelsen for Videncenter for Svineproduktion, og det daglige ansvar ligger afdelingen Avl og Genetik' (A&G) under Videncenter for Svineproduktion.

Avlsbesætninger udfører det egentlige avlsarbejde i DanAvl gennem løbende selektion af de bedste dyr til næste generation. Avlsbesætningerne sælger orner og hundyr til opformeringsbesætninger og produktionsbesætninger, og leverer orner til KS-selskaberne.
Avlsbesætningerne er ejet og drevet af selvstændige avlere, der har indgået 'Aftale om Avl' med Videncenter for Svineproduktion. Denne ejerstruktur giver et særdeles dynamisk avlsarbejde gennem en intens konkurrence avlerne imellem om at skabe den største avlsfremgang. 

Læs mere om avlerne her

Dansk Svineavl - DSA er interesseorganisation for avlere i DanAvl.

Opformeringsbesætninger mangfoldiggør de genetiske fremskridt, der skabes i avlsbesætningerne. Opformeringsbesætningerne sælger LY- og YL-hundyr til produktionsbesætninger.
Opformeringsbesætningerne er ejet og drevet af selvstændige opformeringsejere, der har indgået 'Aftale om Opformering' med Videncenter for Svineproduktion.
DanAvl Opformering (DAO) er en interesseorganisation for opformeringsbesætningerne i DanAvl. 

Læs mere om opformering her

KS-selskaber opstalder DanAvl-orner, tapper ornesæd fra dem og distribuerer sæden til avls-, opformerings- og produktionsbesætningerne. 

Læs mere om KS-selskaberne her.

Omsættere eksporterer og/eller transport DanAvl-dyr mellem DanAvl-besætninger og til produktionsbesætninger i Danmark og i udlandet. 

Læs mere om omsætterne her


En oversigt over regler og aftaler kan findes her.