Det nationale danske svineavlssystem har eksisteret siden slutningen af 1800-tallet, selve brandet DanAvl blev dog først anvendt fra omkring 1990. Formålet var i begyndelsen at udvikle avlssvin, der imødekom danske svineproducenter og slagteriers behov for effektiv svineproduktion og konkurrencedygtige svinekødsprodukter på hjemme- og eksportmarkedet.
Tilbage i 1800-tallet var der kun to slags svin i Danmark: det store jyske svin og det lille sjællandske svin. Først i slutningen af det 19. århundrede begyndte man at krydse systematisk med udenlandske racer, hvilket blev begyndelsen til de racesammensætninger, vi kender og anvender i dag.
Svinene levede dengang af køkkenaffald og blev både opfostret og slagtet på gårdene. Kødet blev primært anvendt og tilberedt som sylte, stegt flæsk eller medister, og grisebestanddelen var ofte så lille, at landmanden nemt kunne klare pasningen uden hjælp fra øvrigt personale.
Meget har forandret sig siden dengang, og dansk svineavl- og produktion er i dag kendetegnet ved nogle helt andre forhold, som fokuserer på svinenes sundhed, trivsel, etik og genetiske styrke.