Beregning af avlsværdital foretages ved hjælp af en statistisk metode kaldet BLUP, og beregningerne foretages racevist. For hvert avlsdyr beregnes et avlsværdital (subindeks) for hver egenskab i avlsmålet, der angiver det bedst mulige estimat for det genetiske niveau med den information, der er til rådighed.
Nogle af egenskaberne i avlsmålet har en indbyrdes sammenhæng. Tilvækst og kødprocent er negativt genetisk korreleret. Dette vil sige, at dyr selekteret udelukkende efter højere tilvækst, vil medføre et lavere genetisk niveau for kødprocent. Tilvækst og foderudnyttelse er ligeledes genetisk korreleret, men i dette tilfælde gunstigt. Det samme gælder for foderudnyttelse og kødprocent.
Det udnyttes i indeksberegningen ved at anvende en såkaldt multi-trait (fleregenskabs) model, hvor man beregner avlsværdien for de tre egenskaber i samme model. Det har stor betydning for beregning af subindekset for foderudnyttelse, da man herved udvider datagrundlaget for subindeksberegningen betragteligt ved at inddrage information fra målinger af spæktykkelse og tilvækst, der foretages i avlsbesætningerne.
Subindeks angives som afvigelsen fra gennemsnittet på basispopulationen. Basispopulationen for en race udgøres af alle aktive (det vil sige levende) afkomsprøvede avlssøer i racen, samt afkomsprøvede søer, der er afgået inden for de sidste seks måneder. Da basispopulationen hele tiden ændres og får højere og højere genetisk niveau, vil indeks på et dyr typisk falde jo ældre det bliver.
