For at finde den økonomiske værdi er der opbygget en simuleringsmodel af en besætning, hvor der føres regnskab med alle udgifter i form af foder, veterinærudgifter, husleje og arbejdsløn mv. Der føres ligeledes regnskab med alle indtægter fra slagtning. Overflytning fra faresti til klimastald og videre til slagtesvinestald er modelleret. Soens livscyklus, løbning – eventuel omløbning – drægtighed, faring og udsættelse er også taget med i betragtning. Modellen har over 200 økonomiske og biologiske inputparametre - deriblandt egenskaberne i avlsmålet. Med disse oplysninger om økonomiske og biologiske forhold beregner simuleringsmodellen profitten pr. kg produceret svinekød og dernæst pr. slagtesvin.
Herefter ændres inputparametrerne for hver egenskab i avlsmålet enkeltvis med en enhed - alt andet holdes lige. Herefter beregner simuleringsmodellen, hvad profitten er pr. slagtesvin efter en enheds forbedring af en given egenskab. Ændringen i profit per slagtesvin er værdien af en enheds forbedring af ændrede egenskab.
De økonomiske parametre afhænger selvfølgelig af inputparametrene. Ved ændrede foderpriser, timeløn, mekaniseringsgrad og ændrede afregningspriser fra slagteriet, vil de optimale økonomiske parametre også ændre sig.
Ved ændringerne af avlsmålet forsøger man at forudsige, hvorledes forholdene for svineproduktionen ser ud nogle år frem i tiden. I praksis gøres dette ved at tage udgangspunkt i regnskaberne for en andel af de mest rentable svinebesætninger.
